Dingelingeling. Klokken var 0515. Efterårsferien starter tidligt i år. Torsdag. Uge 41. Venue: Wien.

Vi pakkede i går. Mille blev afleveret til hundepasserfamilie i Åbyhøj. Anton kom til middag. Klokken godt 6 kørte vi til Billund. Bilen blev langtidsparkeret i Kina (P9). Bagagen checket ind – inkl. ski til Frederik. Kaffe og brød inden flyafgang kl. 0910. Inden kl. 11 var vi i Wien.

Bus til Schwedenplatz. Gennem byen, forbi Ankeruhr, Stephansdom, Staatsoper, Karlsplatz og Naschmarkt til Hotel 3 Kronen i Schleifmühlgasse. Efter et kort hvil i vores værelse på 3. fandt vi en restaurant på Naschmarkt, som serverede vores frokost.

Frederik ankom en halv time forsinket (unterpunktlich?) med Expressen fra Innsbruck. Hyggestund på hotelværelset, inden vi begav os afsted til ERICH på Neustiftgasse (1,5 km). Stedet var anbefalet af en af Frederiks roomies med begrundelsen “leckeres Essen”. Det VAR lækkert: Taco og blomkål – blandt andet.

Det havde været en lang dag for de fleste af os, så vi returnerede i god ro og orden til Hotel og var seng før kl. 22.

WienerGrüße, der Vater

Dagens dag startede i hotellets morgenmadsbuffet: scramble eggs og ostemadder. Der blev diskuteret det tyske sprog (som i bund og grund er et ret latterligt men sjovt og forudsigeligt sprog). Vi fik bl.a. styr på de afgørende forskelle på modalverberne.

Derudover forsøgte vi at fastslå, hvilke generationer vi hver især tilhører. Mor og Far var pr definition boomers, både baseret på fødselsdato og karakteristika, såsom problemer med teknologi, ikke-woke humor og en længsel efter simplere tider. Drengene var sværere. Anton: klassisk gen Z, identitetskriser pga individualiseringen drevet af konkurrencesamfundet. Bertil: gen Alpha, tiktok-generationen, følelsesmæssigt disconneted. Frederik: ligger pr definiton i skillelinjen mellem millinials og gen Y, og Søren ligeså, især da han ikke i så høj grad er “drevet af tidsånden” ifølge mor, selvom Frederik insisterede på, at han havde lidt 68’er i sig.

Det var regnvejr i Wien, så formiddagen stod på ‘der Naturhistoriches Muzeum’. Flot bygning, endnu flottere indhold. For at opsummere oplevelsen her vi igennem en anonym afstemning efterfølgende rangeret de fire afdelinger efter, hvor interessante de var:

1. Forhistoriske dyr – her møder vi blandt andet den 3m høje ‘terror bird’ og den 9m lange ‘panser-fisk’. Skrækindgydende, men lærerigt.
2. Menneskets historie– det handler om evolution, som i sig selv er en interesant teori. Blandt aktiviteterne finder vi ‘hvordan ville du se ud, hvis du var neanderthaler’, hvilket var sjovt, da Frederik ikke så meget anerledes ud som forhistorisk menneske, end han gør i dag.
3. Mineraler, sten og fossiler – overraskende tredjeplads, for shit hvor var det kedeligt, men far kunne lide det.
4. Normale dyr – nothing out of the ordinary. Søløverne var store?!

Frokost blev indtaget ved en spændende pizzavogn foran Leopold Museum – det var autentisk, hurtigt og sprøøødt. Efterfølgende brød selskabet op. En fraktion drog hjem og praktiserede ‘self-care’ for at passe på hovedet (badekar, avislæsning og lur), og de resterende vandrede eftersigende rundt på må og få og prøvede at få timerne til at gå, inden Anton kom tilbage fra sit retreat for at bringe den gode stemning tilbage til en noget desillusioneret flok.

Aftensmad på et vegansk burgersted efter en smuk aftengåtur gennem byen. Portebello burgers og süsskartofflen gefritten. Sehr Lecker, schön. Da mor under maden viste en sjov tegning fra den ‘vittighedsgruppe’, som hun er medlem af på FB, blev hendes boomer-status yderligere cementeret. I skrivende stund venter vi på, at Søren, Anna og Marias flyvere lander, og vi kan få fornøjelsen af deres selskab og lade flokken vokse fra 4 til 7. I morgen bliver det også regnvejr.

Kh AOH

Hen under aftenen i går blev vi ligeså fugltallige, som vi på forhånd havde planlagt at blive på vores tur til Wien. Sanna (Aren?) og Maria fik et lift fra lufthavnen og ind til byen tæt på hotellet. Fuglkommen genialt.

Efter lange og ikke mindst sene rejser, var det godt at få sovet ud. Det betød godt nok at vi var langsommere om at komme ud af fjerene i dag end i går, men det var fuglstændigt ligemeget. Vi skulle nok nå alt det, vi gerne ville.

Godt nok blev der gået til den i hotellets morgenmadsbuffet i går, men så mange flere, vi nu var, så meget desto mere blev kaffen og røræggene (g)ribbet i dag.
Knapt havde vi tygget af munden før vi med næb og klør for mod et loppemarked lidt længere nede ad vejen. Vi troede at markedet måske ville nå at lukke, før vi kom, men vi nåede det og fik erhvervet os pelshue, plader og kaffetragt.

Efter i går at have været på naturhistorisk museum, havde vi i dag en høne at plukke med genboen, kunsthistorisk museum. Antikke statuer fra Ægypten og Grækenland + renæssancemalerier fra Holland og Italien. Flot og spændende. Kaffe i caféen. Flot og lækkert. Vi smagte wiener melange, der tilsyneladende er cappuccino lavet på helskum (i stedet for halvskum). Godt at vide. Det var ikke bare en enlig svale, det kan godt bestilles igen en anden gang.

Under vores museumsbesøg var det begyndt at regne. Vi lod os ikke gå på. Regnvejret prellede af på os som vand på gæs. Ikke mindst fordi vi havde vores paraplyer med.

Vi fandt Café Europa, hvor frokosten blev fortæret. Derefter delte vi os op i mindre grupper, der fugl(!)tes ad, så hver generation (boomer, Y, Z?) kunne få mest muligt ud af eftermiddagen. Mere museum, mere kaffe, mere søvn. Perfekt.

Far Orm Hansen havde hjemmefra hørt en lille fugl synge om at der ville være koncert i en nærliggende kirke om aftenen. Det tog vi til. Personerne i strygekvartetten var nogle ørne til at stryge. Heldigvis. Der blev virkelig (!) spillet bangers og der blev nikket i takt (Anna!) til Haydn.

Vi kom en halv time for tidligt til vores bordreservation på den japanske restaurant, Shoyu. De var heldigvis søde at gøre klar til os med det samme. Mens vi ventede på at de satte borde sammen, forsøgte vi (og lykkedes også ret godt med) at lukke varmen ud af restauranten. De fleste fik ramen. Anton fik faxekondilignende, mælkebaseret sodavand. Anna fik en glaskugle i sin drikkevare og et stykke plastik til at skubbe den ned med. Mor fik ikke ramen. Maria og farli fik grøntsagsboullion. Søren og Frederik fik seafood. Ingen valgte fjerkræ.

Vigtigt for gruppedynamikken på rejsen fik vi under aftenensmaden afklaret forholdene omkring Marias komforttemperatur og talt ud om diverse misforståelser. Alle blev i øvrigt mætte. Vi kunne konkludere, at vi i aften endnu engang havde skudt papegøjen hvad angik madvalg. Spændende hvad det bliver til i morgen. Intet er sikkert. Det kan så at sige stadig nå, både at blive fugl og fisk.
I fugleflugt tilbage på hotellet. Hver til sit. Hviler lidt og fordøjer dagen. Igen mange indtryk at bearbejde. Vi glæder os til vejret bliver bedre i morgen. Vi håber på fugl sol, men mindre kan også gøre det.

Over and out herfra. Ikke flere observationer eller refleksioner, andet end at Frederik tydeligvis ikke duer(!) til at finde på talemåder med fugle i. Ellers meldes ingen ugler i mosen i pingWien.

Ps Vi håber, at Bertil ægge vander høns over ikke at være med.

Frederik

Vågnede til fuglesang… Havde skudt papegøjen…, for det var skyfrit og en klar morgen, listede op, tog løbetøj og sko på, og løb en lang tur langs Donaukanalen. For lidt vild i Stadtpark, så ankom lidt sent til den overdådige morgenbuffet, men der var heldigvis stadig masser af hårdkogte æg – og andet – tilbage. Vi tog U-Bahn til Schönbrunn, et flot slot i Schönbrunn-gul. Vi valgte spadsereturen rundt om slottet og i parken og må sige, at der er basis for mange tomater, agurker etc i de store orangerier. Og der er også tænkt på gødningen, den naturligste af slagsen og frisk dampende, nok klar fra morgen-mugningen i den nærtliggende ældste zoologiske have i verden. Men da vi synes bedst om frie fugle, skulle vi ikke ind og se de indespærrede dyr, men i stedet se den flot indsamlede samling af tropiske planter inkl. kaffe-, kakao- og stinkebærtræer. Der var også kødædende planter, heldigvis var de lukket forsvarligt inde og gudskelov kunne man læse, at de godt kunne overleve som vegetarer, det er lidt en lettelse for alle, hvis man frygtede sine fingre blive bidt i. Det næste i dagbogen er secretly classified. Og kun hvis jeres mund er lukket med syv segl, må I læse videre nu (tænk det lige igennem, inden I går videre…) dagbogskriveren har smuglet en lille frugt ud fra det eksotiske drivhus og planlægger at tørre frugten og så frøene , så må vi se, hvad der vokser op. Kan ikke helt huske, hvad den hed…, men den var ikke kødædende

Frokosten blev indtaget tilbage i Down Town Wien, lækre bowls med meget stort udvalg af diverse dressinger. Frederik har sat sig tungt på posten som restaurantkender og -finder, der tør ingen andre blande sig, men det er der så heller ikke behov for. Efter frokosten delte vi os op, kaffe/hvil + træning + el Classico (som det forkerte hold vandt ), tur til Praterstern, hvor en del af holdet tog en tur i rutschebane, alle gik en tur og alle fik en variant af eftermiddagskaffe. Sidste hold var på maleri-museet Albertina. På hjemvejsvandreturen for Praterstern-holdet var vi så heldige at støde på et loppemarked, hvor Anna fandt en flot jakke med tilhørende nederdel til den rørende pris af 5 EUR, nederdelen fik dog lov at blive, hvad det senere blev fortrudt, og så måtte turen gå zurück til damen. Ellers så vi Stephansdom og Ankers-uhr på vejen tilbage. Vi mistede Daddy-O i en demonstration for mindretalsrettigheder, og bekymrede os over om han enten var anholdt af det talstærke politi, der var tilstede, eller var blevet slået ned af en demonstrant for at fotografere dem. Men heldigvis var han bare gået tilbage til hotellet . Aftensmaden var de lækreste pizza-varianter, der endnu er set til god inspiration for de faste pizzabagere i familien . 7 pizzaer i maven er bedre end en på taget – eller hvordan er det nu det (fugle)ordsprog egentlig lyder?? I hvert fald er fuglen fløjet – direkte hjem på værelset med benene op