– FRA GARMISCH TIL INNSBRUCK
– GENNEM DET HØJE TYROL MED WETTERSTEIN OG DET FANTASTISKE KARWENDEL
Emergency
European Emergency Number: 112
Tyrol
Tyrol er lig med tårnende bjergtoppe, høje vandrestier og vild, uspoleret natur, der går lige i hjertet på de største bjergentusiaster. En uendelig strøm af bjergtoppe kendetegner dette trek på Tirolerweg gennem Tyskland og Østrig. Fra Garmisch-Partenkirchen i Tyskland går vandringen ad højalpine bjergstier over bjergkamme og toppe i Kawendel nationalpark, op på Nordkæden og ned i Innsbruck-dalen i Østrig.
Garmisch-Partenkirchen
Oprindelig to mindre byer, Partenkirchen og Garmish, som nu er vokset sammen. De to bymidter har bevaret deres egenart.
Købstad og administrationsby i Landkreis Garmisch-Partenkirchen i den tyske delstat Bayern. 26.000+ indbyggere.
Byen ligger omkring 80 km sydvest for München og omkring 50 km nordvest for Innsbruck. Tæt ved Tysklands højeste bjerg, Zugspitze.
Geografi
Garmisch-Partenkirchen ligger midt i et bredt dalbassin ved sammenløbet af Loisach, der kommer fra Tyrol, og Partnach, som har sit udspring i Wetterstein-bjergene, mellem Ammer-bjergene i nordvest, Ester. Bjerge i øst og Wetterstein-bjergene – med Tysklands højeste bjerg, Zugspitze, i sydvest. Garmisch var under den sidste istid – Würm-istiden – med et isdække på omkring 1700 m over havets overflade.
Bjerge i nærheden: Kochelberg er navnet på et 870 m højt bjerg i Garmisch-Partenkirchen. Kochelberg-Alm, som drives om sommeren, ligger på bjerget. 1334,8 m højt. Det kan nås via ganske stejle, veludviklede stier. Om vinteren kan du tage Hausbergbahn til toppen og stå på ski der.
Menighedsstruktur: Den tidligere sognelandsby Partenkirchen ligger øst for Partnach, mens centrum af Garmisch ligger vest for floden. Floden er stadig i den nordlige del (omtrent fra Obermühle) grænsen mellem distrikterne Garmisch og Partenkirchen. I den sydlige del løber distriktsgrænsen 600 til 1700 meter vest for floden.
Historie
Indtil 1700-tallet
Partenkirchen går tilbage til den romerske rejsestation “Partanum”. Denne lå på en førromersk handelsrute, en sidegren af Via Claudia, som løb langs Lech og som blev åbnet efter Drusus og Tiberius erobrede de nordlige alper og foden af Alperne i 15 f.Kr. blev udvidet. Romerne kaldte den nye vej “Via Raetia”, den blev bygget i 200 e.Kr. og førte til Augsburg via Brennerpasset og Seefeld Saddle. Det ældste bevarede dokument, der nævner Garmisch som en bosættelse, viser året 802.
Freising-biskoppen Konrad I von Tölz og Hohenburg erhvervede Garmisch i 1249 og biskop Emicho i 1294 Partenkirchen. Fra 1294 tilhørte grevskabet Werdenfels bispedømmet Freising og forblev i gejstlig besiddelse indtil sekulariseringen i 1802/03.
Partenkirchen var i højmiddelalderen en vigtig station på vej til Italien for familien Fugger og Welser. Dette resulterede i et økonomisk boom; stedet blomstrede som rejse- og handelsstation mellem Augsburg og Venedig. Rafting på Loisach var den vigtigste indtægtskilde for Garmisch. Med Trediveårskrigen blev regionen fattig.
19. og 20. århundrede
I 1802 blev amtet Werdenfels en del af Bayern. Garmisch og Partenkirchen genvandt deres selvstyrerettigheder i 1818 med det bayerske kommunale edikt og forblev to konkurrerende købstæder langt ind i det 20. århundrede. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet var Partenkirchen et sted, der tilbød kurophold. Efter afslutningen af jernbaneforbindelsen til München i 1889 begyndte turismen at stige. Bayerische Zugspitzbahn blev bygget i tre sektioner mellem 1928 og 1930. Den 1. januar 1935 fusionerede købstæderne Garmisch og Partenkirchen for at danne købstaden Garmisch-Partenkirchen under massivt pres fra NSDAP på grund af de fjerde olympiske vinterlege (1936), der fandt sted året efter. Med deltagere fra 28 lande var der et nyt rekordantal deltagere ved Vinterlegene 1936 i Garmisch-Partenkirchen. Efter aflysningen af Sapporo og St. Moritz skulle de 5. olympiske vinterlege (1940) også finde sted i Garmisch-Partenkirchen, men blev aflyst på grund af Anden Verdenskrig.
Den 25. september 1935 begyndte Wehrmacht-garnisonen med den banebrydende ceremoni for Jägerkaserne og senere artillerikaserne. Fra 1960 til 1994 blev 1. bjergdivision (Bundeswehr) ledet fra Garmisch-Partenkirchen. I 1963 var også Bjergmusikkorpset Garmisch-Partenkirchen stationeret her.
Efter 1945 blev US Army Recreational Facilities (senere Armed Forces Recreation Center) på stedet brugt af adskillige enheder. Blandt andet, i efteråret 1948 blev stigningen i antallet af kvindelige spagæster reduceret med anslået 2500. I 1954 blev Garmisch-Partenkirchen mødested for Arlberg-Kandahar-løbet.
I 1978 blev der for første gang afholdt et verdensmesterskab i alpint ski i Bayern; Spillestedet var Garmisch-Partenkirchen fra 28. januar til 5. februar 1978. Byen var også vært for de alpine verdensmesterskaber i ski 2011. Sammen med München og Schönau am Königssee ansøgte Garmisch-Partenkirchen uden held om at være vært for de olympiske vinterlege 2018.
Elleve mennesker døde den 27. december 1986 i Sporthotel Riessersee i en utilsigtet eksplosion som følge af en defekt flydende gasledning.
Politik
Rådhuset i Partenkirchen-distriktet, bygget i anledning af sammenlægningen af kommunerne Garmisch og Partenkirchen i 1935.
Garmisch-Partenkirchen er en af CSU’s traditionelle højborge. Dette er især tydeligt i statslige og føderale valg, hvor det nogle gange opnår mere end 70 % af stemmerne. I lokalpolitik var fordelingen af den politiske magt meget mere afbalanceret i de første efterkrigsårtier. SPD leverede den første borgmester i i alt 20 år indtil 1978 med Georg Schütte og Philipp Schumpp. Det bayerske parti var også i begyndelsen stærkt repræsenteret i Garmisch-Partenkirchens kommunalbestyrelse og kunne til tider udpege den anden borgmester. Efter det bayerske partis tilbagegang var CSU også i stand til at etablere sig som det vigtigste parti på lokalt plan. Siden 1972 har den haft det absolutte flertal i kommunalbestyrelsen og var den første borgmester fra 1978 til 2007.
Markedsråd
Ved kommunalvalget den 2. marts 2008 blev det absolutte flertal i CSU brudt for første gang i 36 år. Christian Social Alliance (CSB), som splittede sig fra CSU i 2007, var den stærkeste politiske kraft. I valgperioden fra 2008 til 2014 gav CSB flertallet i købstadsrådet med De Frie Vælgere og Daniela Bittner (CSB) og Hannes Krätz (FW) som 2. og 3. borgmestre.
Ved kommunalvalget den 16. marts 2014 opnåede CSB og De Frie Vælgere tilsammen kun ti ud af 30 mandater og mistede dermed flertallet i købstadsrådet. 2. borgmester var Wolfgang Bauer (CSU); han udøver embedet på fuld tid og havde det fra 2002 til 2008. Embedet som 3. borgmester var ledigt for 2014-2020.
Våbenskjold
Garmisch-Partenkirchen Blazons våbenskjold: “Split af sølv og rød; Heraldisk lige ved mellemrummet en halv rød pansret sort ørn, heraldisk venstre en sølvstang.”
Ved kommunesammenlægningen i 1935 gav kommunen sig selv et våbenskjold, der ikke var knyttet til nogen af de to forgængerkommuners våben. Det blev besluttet at citere greverne af Eschenlohes våbenskjold, som også bruges af samfundene Eschenlohe og Telfs. Dette fulgte den tilbageviste antagelse om, at greverne af Eschenlohe havde været herrer over grevskabet Werdenfels, som indeholdt dagens kommunale område. Faktisk er grevskabet Werdenfels historisk set yngre, end det dengang blev anset for, så Eschenlohers var aldrig ejerne. Den 3. december 1935 blev våbenskjoldet godkendt med følgende beskrivelse: Våbenet består af et delt skjold, på højre halvdel en sort dobbelthovedet ørn forstærket rød i sølv, til venstre en sølvtværstang i en rødt felt.
Samfundspartnerskaber
Garmisch-Partenkirchen har tre søsterbyer:
- USA: Aspen har været venskabsby med USA siden 1966.
- Frankrig: Siden 1973 har der været venskabsbyer med Chamonix.
- Finland: Lahti har været en søsterby siden 1987.
Kunst og Kultur
Omkring midten af 1800-tallet opdagede malere som Lorenz Quaglio, Heinrich Bürkel, Christian Morgenstern og Max Josef Wagenbauer Garmisch-Partenkirchen. Med jernbaneforbindelsen til München fra 1889 kom kunstnere som Ernst Kreidolf og Wilhelm Balmer i stigende grad.
Garmisch-Partenkirchen opnåede også international berømmelse omkring begyndelsen af det 19. og 20. århundrede. Edward Elgar komponerede sine Sange fra det bayerske højland her i 1895, og den almindelige musikdirektør Hermann Levi fik bygget sin villa af Emanuel von Seidl og Adolf von Hildebrand i 1900, hvor Cosima Wagner ofte opholdt sig. Forfatteren Josef Ruederer brugte Posthotel Partenkirchen som motiv for sit mest berømte værk, Flagindvielsen, mens maleren Max Beckmann kunne lide at stå på ski i Partenkirchen. Filosoffen Ernst Bloch giftede sig i Garmisch og udviklede de grundlæggende ideer til sit hovedværk her. Den schweiziske forfatter Walther Siegfried og hans kone, koncertsangerinden Helene Siegfried, skal også nævnes.
Richard Strauss lod i 1908 bygge en villa i Garmisch af udbyttet af hans opera Salome, som også var tegnet af Emanuel von Seidl. Strauss boede der til sin død i 1949, hvor han blandt andet skrev Rosenkavalier og Alpensinfonie.
Efter Første Verdenskrig oplevede Garmisch en meget moderigtig fase. Forfattere som Kurt Tucholsky, Karl Kraus, Erich Kästner eller Lion Feuchtwanger, hvis romerske nøgle var en succes i München og Garmisch-Partenkirchen, boede, fejrede og arbejdede på hoteller og kunstnerpensioner som det legendariske Pension Nirvana, hvor for eksempel. forfatteren Heinrich Mann og den surrealistiske maler Edgar Ende, far til forfatteren Michael Ende, blev også. Arthur Schnitzler kom til Partenkirchen for at besøge skuespilleren Albert Steinrück. Jakob Wassermann, Richard Beer-Hofmann, Kasimir Edschmid og Henny Porten mødtes i hans tilfredshedshus. Operasangeren Fritzi Massarys Garmisch-hus og skuespilleren og instruktøren Max Pallenberg var også et mødested for deres tids berømtheder som Max Reinhardt, Hugo von Hofmannsthal og Alfred Polgar. Maleren Alexander Kanoldt oprettede en malerskole.
Under nazitiden mødtes fremtrædende NSDAP-funktionærer her til sommer- og vinterferier. I slutningen af april 1945 besatte amerikanske tropper (10. amerikanske panserdivision sammen med den 103. amerikanske infanteridivision) byen uden kamp, som på det tidspunkt også var et militærhospital. Efter Anden Verdenskrig var natklubben Casa Carioca med sine overdådige danse- og isrevyer en magnet for skuespillere som Errol Flynn, Richard Burton og Elizabeth Taylor. Der var swing og jazz store på scenen.
Garmisch-Partenkirchen bruges ofte som lokation for tv-serier (f.eks. Löwengrube, manuskriptforfatter: Willy Purucker, Die Garmisch-Cops) og biograffilm (f.eks. Schwere Jungs, instruktør: Marcus H. Rosenmüller).
Til ære for Michael Ende, der blev født i Garmisch-Partenkirchen, blev Garmisch Kurpark omdøbt til Michael-Ende-Kurpark i 2009. I parken er der skulpturer relateret til forfatterens værker og (i Kurhaus) et museum, som blandt andet rummer en permanent udstilling om Endes liv og virke.
Andre kulturelt vigtige institutioner i Garmisch-Partenkirchen er Richard Strauss-instituttet (siden 1999), Aschenbrenner-museet (siden 2006), de tekniske skoler for træ og design i distriktet Oberbayern (siden 1869) og Werdenfels-museet vedligeholdt af distrikt. Det lille teater har været en fast repertoirescene i byen siden 1949, traditionel underholdning har siden 1892 været tilbudt traditionel underholdning af Partenkirchner landmandsteater, og kabaret og kabaret har siden 1986 været arrangeret af foreningen Kulturtüte eV. V., Show und Entertainment har tilbudt Cabaret Royale-serien i kasinoet siden 2007. Det årlige kulturelle sommerprogram er formet af Richard Strauss Festival, Music in the Park-koncertserien og Garmisch-Partenkirchen Cultural Summer. Musikkapelle Garmisch er et lokalt orkester.
Markedets galleri viser billedkunst i midlertidige udstillinger. Den Akademiske Sammenslutning Kunstnerforening Garmisch-Partenkirchen e. V. og Werdenfelser Künstler e. V. tage aktiv del i udstillingslivet
Seværdigheder
Naturskønne seværdigheder
- Wetterstein-bjergene og andre med Zugspitze og Alpspitze
- Esterbjergene
- Ammergau Alperne
- Partnach-kløften
- Riessersee
- Pflegersee
Arkitektur
- Slotsruinerne Werdenfels i Burgrain, som gav Werdenfelser Land sit navn
- Kongehuset ved Ludwig II’s Schachen.
- Gamle Sognekirke St. Martin
- Sankt Martin sognekirke
- St. Antons pilgrimskirke (Partenkirchen)
- Nygotisk sognekirke Maria Himmelfahrt
- Sebastian Kirke
- Garmisch-Partenkirchen Kongrescenter
- Aschenbrenner Museum
- Richard Strauss Instituttet
- Kasino Garmisch-Partenkirchen
- Olympisk skistadion med det nye store olympiske skihop
- Historisk Ludwigstrasse
Sport
Vintersport har en lang tradition i Garmisch-Partenkirchen. Garmisch-Partenkirchen er hovedsageligt kendt for sine adskillige alpine skiområder og det olympiske skistadion med det store olympiske skihop. Der er også en skøjtebane i Garmisch-Partenkirchen. Tidligere var der en naturlig bobslædebane i Garmisch-Partenkirchen til kælkning, Olympia-Bobbahn Rießersee, hvoraf dele stadig kan ses i dag.
OL-ansøgning i 2018 og 2022
I sommeren 2008 var Garmisch-Partenkirchen mødested for Medigames for anden gang.
På den nærliggende naturlige hvidvandsstrækning i Loisach har verdensmesterskaber i kano-racing allerede fundet sted tre gange (1985, 1998, 2004).
I ishockey var SC Riessersee tysk mester ti gange. Klubben blev opkaldt efter det historiske spillested, Riessersee, en kunstig sø syd for Garmisch i Wetterstein-bjergene. Ud over SCR var der også SC Garmisch-Partenkirchen, EV Mittenwald og EV Garmisch i Garmisch.
Hvert år på helligtrekonger (6. januar) afholdes det bayerske mesterskab i hornslæde på vej til Partnachalm, som forgrener sig fra vejen mellem skistadion og Partnachklamm.
Olympic Ice Sports Center Garmisch-Partenkirchen fra sydøst til nordvest
Garmisch-Partenkirchen er et populært udgangspunkt for transalp-ture blandt mountainbikere. Mange af disse ture fører fra Garmisch-Partenkirchen til Gardasøen eller Po-dalen. Albrecht-ruten er for eksempel en mountainbikerute, der fører gennem forskellige høje bjergområder til Torbole på syv dage. Den historisk interessante Via Claudia Augusta, hvortil der også er adgangsvej for cyklister fra Garmisch, er lidt nemmere at mestre teknisk og fysisk.
DAV-sektionen Garmisch-Partenkirchen som den største klub i Garmisch-Partenkirchen med 7016 medlemmer (per juli 2018) driver syv alpine shelters og DAV Bouldering Hall Garmisch-Partenkirchen.
https://de.wikipedia.org/wiki/Garmisch-Partenkirchen: Trans TyrolVandringen
Vandringen er selvguidet (med hjælp fra rutebeskrivelser og GPS-koordinater), har sværhedsgrad C (middelgrad) og foregår ad flotte og spektakulære alpestier med fantastiske panoramaudsigter til den vilde natur i Tyrol. Der skal beregnes 4-8 timers vandring pr. dag. Bagage bliver transporteret, så I skal kun bære en lille dagtursrygsæk med lidt vand og kamera mv. Velkommen til det store 8-dages Trans Tyrol-trek.
Bagage
Der er transport af vores bagage mellem overnatningsstederne. Dog bliver bagagen ikke transporteret op til hytten i Schechenhaus, fordi hytten ikke er tilgængelig i bil. Vi skal altså på denne dag medbringe, hvad vi skal bruge på vandreturen og for natten i hytten.
Bagagen afhentes ca. kl. 9 hver morgen og ankommer senest kl. 18 på destinationen, og oftest før.
Vi må max. have 20 kg. med pr. person.
Udstyr
Det er ikke en udstyrstung vandretur, men overvej alligevel, at vi skal være ude i dagens løb – i en hel uge.
Her er rejsebureauets forslag til pakkeliste:
Husk
- Blåt sygesikringskort
- Pas
- Coronapas
- Evt. studiekort
Tøj
- Lette vandrestøvler anbefales
- Svedtransporterende undertøj/merino uld
- T-shirts
- Tørklæde
- Solhat/kasket er vigtig
- Jakke til vind/vand
- Varm trøje a la Fleece/Merino
- Hue & handsker
- Vandrebukser
- Shorts
- Gode sokker
- Trøje
- Skjorte
Diverse udstyr
- Dagtursrygsæk (25 liter er ok, camelbag/vandflaske, kamera, jakke etc)
- Vandrestave anbefales
- Lidt vabelplaster, spritgel, paracetamol, solcreme, solstift, knæbind
- Camelbag/vandflaske
- Lidt snacks til dagsvandreturene (købes lokalt)
- Affaldsposer til dagens løb
- Solbriller
Til brug i hytten i Schachenhaus
- Håndklæde
- Lomme-/pandelygte
Let soveposelagenpose
Eurohike app & GPS
Via EUROHIKE APP er det muligt at orientere sig på ruten. App’en findes til Android og iPhones. Se også www.eurohike.at/en/app.
Vejrudsigter
Billeder
Dagbog
SØ 07-08-2022
TransTyrol2022 er en realitet.
Sommerferien er ikke helt ny, men nu skal vi afsted. Afgang fra Aarhus kl. 1539. Ikke med bil, som vi tidligere har gjort – men med tog. DSB har ikke det bedste ry, men turen ned gennem Jylland gik flot. Fra etatens side blev der disket op med kaffe/te/vand og små chokolader. Søren medbragte småkager. Pernille havde bagt pizzasnegle. Det hele gik op i en større enhed. Der blev snakket, set film, lyttet til musik, strikket, foamrullet, fotograferet og sovet, mens først Danmark og siden Tyskland flyttede sig med 100+ km/t udenfor togstammen. Anton var svært godt tilfreds med den valgte transportform og ytrede noget i retning af, at det var 8 x federe at køre i tog end i bil. Ankom til Hamburg Hbf kl. 2002. Peter blev – for første gang – væk fra familien på banegården. Blev dog hurtigt fundet af rescue team Anna og Søren. Søren viste vej vel til Binneneister, søen lige vest for Hbf. Der var regnbuefest i gaderne omkring søen og masser af musik. Vi fik en lidt aftensmad … burger/currywurst (Currywurst er en stegt eller fritteret kogepølse eller bratwurst, som sædvanligvis bliver opskåret og tilsat krydret ketchup og karrypulver. Den serveres ofte med hvidt brød eller pommes frites. Currywursten blev opfundet i Berlin af Hertha Heuwer i 1949. Der er mindeplade for hende i Kaiser-Friedrich-Straße 59). Vi fortrak fra festens midtpunkt og fandt et roligere sted i det nordvestlige hjørne af Binneneister. Strikning, læsning. Tilbage til Hbf. Fandte toget til München med planmæssig afgang kl. 2212. Der faldt hurtigt fred over os … men hele natten har venlige tyste stemmer annonceret de forskellige byer, som vi stoppede i – budt folk velkomne – informeret om, hvilken side af toget, der var udstigning i … såh. /poh
MA 08-08-2022
Kære dagbog
Dagen begyndte med en fornuftig morgenmad – hård(!)kogte æg, boller med ost og et ingefærshot – på vores hotel, Hotel-Eingang(
). Morgenmaden blev efterfulgt af en lille lur grundet nattens strabadser, hvor bl.a. både Anna og Mor angiveligt var få centimeter fra at få knust kraniet pga. nedfalden bagage i toget, hvorefter vi drog afsted imod områdets højeste top, Zugspitze (ca. 2900 m).
Første halvdel af turen fandt sted i en fugtig sprække: en såkaldt ‘ravine’, et grottelandskab, med tætte tunneler, vandløb og stejle stigninger.
Frokost i en hytte lidt over halvvejs (her opsummerer ‘knödel’ menuen godt), kaffe på toppen, før en gondollift fragtede os tilbage til Hotel Eingang (liften stank af prut @bertilorm).
Afslapning, læsning og brusebad på hotellet og fantastisk 4-retters på Restaurant München rundede dagen af, hvor især hovedretten grillet laks med spinatrisotto fik topkarakter.
Dagens overraskelse: I Tyskland er mundbind stadig påkrævet i off. transport, hvilket tog især turens mandlige deltagere på sengen, men blev løst vha. kreativt brug af overtøj.
Dagens fighter/genoprejsning: Bertil gav den virkelig alt hvad han havde og klarede alle turens 1100 højdemeter overraskende flot, til trods for at have haft et hårdt forår med mange nederlag på den personlige front + at komme direkte fra 1 uge på Smuk med enorme tømmermænd. Lokalbefolkning måbede, da han smed trøjen, bundede en weißbier og tog føringen på etapen. End ikke alle de prutter, han slog i liften, kan tage titlen som ‘Dagens Fighter’ fra ham. Der skal lyde et stort tillykke.
Dagens citat: “Teknisk set var det ikke mig, der slog jer ihjel” – Far
AOH
TI 09-08-2022
Efter en lang nats velfortjent søvn mødtes vi som de første på hotellet til morgenmadsbuffet – og i hvert fald var der rigeligt med mad, da vi ankom. Efter lidt flytten rundt på bagagen, kom vi ud på dagens etape, som mest kan kendetegnes ved ubarmhjertig opstigning timer i træk. Sveden dryppede efter kort tid, og det blev den ved med… Undervejs mange gode snakke om den politiske situation i DK, og om hvilke partier, vi tænker kommer ind og hvem, som glider ud. Auf wiedersehen, Messerschmidt! En andet emne var knyster og cyster, ja der er nogle af os på hjemmebane både professionelt og personligt, og dagens bemærkning bliver da også: ‘jeg skal vise dig en knyst’ sagt fra Pernille til Anna, og senere fulgt op med personlig fremvisning af div. degenerative forandringer. Det kan ikke overraske hvem dagens pruttepris går til, så jeg vil undlade at nævne navne. Mens dagens fighterpris går til Anna, som klarede dagens etape med bravour, og jo reelt ikke vidste, hvilke strabadser der ville blive budt på. Dagens destination var en hyggelig bjerghytte med ‘bad’ og aftenservering til kl. 18.30, og én af kandidaterne til dagens bemærkning var Søren til Anna: jeg tror, det bliver en kold nat, vi bliver nødt til at ligge rigtig tæt. Trods koldt ‘bad’. Dagens kuriosum var et museumsbesøg, og denne gang havde vi mundbindene på plads. Museet var et kongeslot med en forgyldt og tusind-og-en-nats inspireret førstesal. Nu er det sidste aften før gruppen udvides, det glæder alle sig til 
, ok glemte at skrive at dagens dyr var lamaen, som vi mødte adskillige eksemplarer af på vejen ud af Garmisch-Padenkirschen 
/pernille
ON 10-08-2022
Tagebuch – Tag drei – Turens 3. etape startede ved Schachenhaus kl 7. Nogle havde haft en lidt koldere nat, dog med superbt indeklima, mens de resterende af os kunne sove varmt og hyggeligt. Som foreshadowed dagen inden var brødet til morgenmaden af ca samme konsistens og smag som en nadver oblat, og yoghurten var godt stuetempereret, men maverne blev fyldt og vi var afsted 8.20. Første stykke var 1,5 time opad indtil vi nåede Meilerhütte, hvor første pause stod på kaffe inden de næste 4,5 timer stod på vandring/klatring ned, nogle passager mere teknisk krævende end andre. Det var også på denne distance Pernille styrtede 3 gange. Hun kom heldigvis hurtigt på benene igen, og tak for det, nedstigningen og de næste 10 km havde været noget hårdere hvis vi skulle bære en skadet makker. Og af netop denne grund er Pernille også dagens fighter. Efter megen knirken i knæene og et lavere tempo end vi plejer, rammer vi fladt terræn i dalen og skynder os at finde frokost efter 6 timer på farten. Her bliver det for de fleste en ‘grosse’ portion spaghetti. Jeg ved ikke hvem den var grosse for, men ikke for er voksent menneske der har vandret 6 timer. Mætte blev vi, nogle mere end andre, og turen fortsatte for de fleste af os. Antons Achilles sene (achilles hæl måske?) var ikke til de sidste 10 km, og måtte på bussen til Scharnitz i stedet, men som Kviklunsj pakken siger: det er ingen skam at snu, og af finde ud af busplanen var måske et større projekt end selve vandringen, i hvertfald slem nok til at den lokale tjener slet ikke skulle nyde noget af at hjælpe os med at afkode planen. Vi fortsætter, og møder så dagens dyr: en lille bitte pony, der er mindre end kæmpe-hunden (læs: ulven/hesten) fra Schachenhaus. Næste etape går i godt tempo både op og ned, og vi når Scharnitz og møder Anton og Frederik. Efter 20 km kan vi alle få et bad og vasket 2 dages snavs ordentligt af. Under aftensmaden med en frisk servitrice med korte hænder og en mindre og kortvarig fobi for kameraer, kommer dagens citat fra Pernille: nu har jeg givet mig selv oprejsning, nu vil jeg gerne have det fra en om bordet.
Jeg takker af fra dagens etape, og ser frem til en kort hyggetur i morgen
– Anna
TO 11-08-2022
Efter hotelmutters anvisning mødte vi op morgenmadsbuffeten kl. 8.00, så vi ville være klar til taxaen, som sehr punktlich ville køre fra hotellet til um neun Uhr Punkt. Vi holdt tidsplanen og nåede alle med videre fra Scharnitz.
Taxaturen var flot og sparede os for 12km til fods. Velfortjent efter de forrige dages etaper!
Vi gjorde et kort holdt ved et område, hvor der var bygget en masse små varder. På taxachaufføren kunne vi forstå, at de blev kaldt Steinmenchen. Hvert år bliver de væltet af smeltevandet og af køerne, men hvert år bliver de også genrejst de lokale og de forbipasserende (vandrende og cyklister).
Selvom det ikke er det samme for os alle sammen, er der nok mange ting, som også vi i mere eller mindre overført betydning stædigt bliver ved med at genrejse.
Selve dagens vandring var skånekost og passede godt til skavankerne, der havde hobet sig op over de seneste dage. Vi gik i en time og et kvarter på en bred grusvej i høj sol før vi nåede vores alpehytte (Hallanger Alm), hvor vi skulle have to overnatninger. Alle gennemførte turen, og nu kunne vi se frem til en afslappende eftermiddag og muligheden for at tage en fridag dagen efter.
Mens vi akklimatiserede til de nye højder (1774 moh), tilbragte vi resten af dagen i flotte omgivelser med læsning, kortspil, lure, foamrolling, tværmassage, solbadning, spisning af lunchpakete og kontruktion af dæmningsanlæg i et vandløb. Ingen af tingene bliver vi nok nogensinde for gamle til. Snarere tværtimod. Alle nød eftermiddagens forløb.
Under aftensmaden bemærkede Anton eftertænksomt, at det var første gang i (han ved ikke hvor) lang tid, han ville komme til at være uden wifi i 48 timer i træk. Det gjaldt nok for os alle sammen. I hvert fald kom alle sammen meget langt med bøger, strikketøj og diverse andre medbragte projekter.
Dagens fighterpris går til Far Orm Hansen, som på trods af knæsmerter og ømme muskler gennemfører dagens tur præcis som planlagt: ved 64% af sin maximale aerobe kapacitet (gul pulszone).
Dagens citat
“HA HA HA HA HA HA” – der Hüttevater (Horst).
Frederik
FR 12-08-2022
Solen skar gennem den kolde bjergluft, mens de første Bergfreunde indtog morgenmaden i spisestuen i Halleranger Alm Hütte. Mutterkuh-bjælder kæmpede mod Hüttewirtens latter for deres plads i luften. HAH HAH HAH. (På skalaen fra hyggeonkel til tyskgeneral i 2WW film befandt dette grin sig i dybere nede i den uncanny valley, end de fleste gyserfilm tør håbe på at ramme).
Alperne har vist sig for stejle og for store for de ellers bjergglade hverdagsatleter denne dagbog følger; efter en for nogle utilstrækkelig morgenmad bestående af lige præcist nok yoghurt til at kunne kalde det en klat ledsaget af en sund håndfuld müsli, og for andre mere fyldstgørende bespisning bestående af tre æg (spejl/rør) og dertilhørende brød og bacon, stod dagen på pleje af krop og sjæl, herunder en kort gåtur til hvadheddetnu-passet (Überschalljoch-ridge, 1912 moh (red.)) med en lang læsepause, læsning på solterrassen, evighedsludo, tværgående massage, kahoot (skud ud til morlig, der havde downloaded kahoot på telefonen samt top 10 quizzer i diverse kategorier forinden turen (der var ikke net i hytten)), tur (næsten) til Sonnentigerspitze, og utøjlet stemning for dæmning. Altsammen akkompagneret af den førnævnte latter. HAH HAH HAH.
Efter tre måltider a-la-carte (aftensmad dagen før, frokost, og aftensmad igen (vi kom desværre for sent til at få plads i nabohyttens restaurant) var Hallerangeralmhüttens menus potentiale fuldt udnyttet (flerfoldigt); antallet af knödelanretninger er tilsyneladende en lukket og begrænset mængde (Kristensen & Møller, 2020).
Vi glæder og til morgendagens lange og denne turs sidste vandretur og går tidligt i seng, så vi med vores trætte tempo kan nå slutheisen ved Innsbruck før lukketid.
Dagens citat: HAH HAH HAH – Hüttewirt.
- s.o.h.
Bibliografi:
- Kristensen, Simon & Møller, Jacob Schach. Sets, Numbers and Functions, 2020. Aarhus Universitet.
LØ 13-08-2022
Efter to dage uden forbindelse til omverdenen begav vi os ud på den sidste vandring. Vandringen gik til Innsbruck, som var vores endedestination. Turen bestod af stejle stigninger, et svært underlag og tørre sprækker. Vi var alle ude og klatre lidt på trods af mange meter at falde. Til frokost kunne vi alle få en suppe hver og nogle “Holunder gespritz”, da vi havde brugt de fleste af kontanterne i hytten, Hallanger-Alm.
Da vi så nåede slutningen af vandringen, tog vi kabelbanen ned til Innsbruck og gik det sidste af vejen hen mod vores hotel. Her gik nogle på snack-run, andre tog hen og købte morgenmad og nogle helt andre tog hen og besøgte Frederiks lejlighed, som i øvrigt er meget dejlig
Da det var tid til aftensmad, tog vi på restaurant og fik en velfortjent burger. Antons “blue cheese burger” var nok den dårligste… men nok om det! Det var en burger man blev mæt af!
Det sidste, som man har lyst til efter seks dages vandretur, er en byvandring. Så det gjorde vi. Der blev gået mange højdemeter med de allerede udmattede ben, dog endte vi ved et sted, der solgte lækker is (10hi)
Mor var meget opsat på, at vi ikke skulle smide vores isbægere ud, for vi kunne jo bruge dem som kopper til juice. Det var dog ikke alle der havde hørt den besked, før bægerne var endt i en skraldespand.
Da vi havde set triumfbuen og diverse gader og stræder, gik byvandringen mod hotellet. Anton var meget træt. De var vi andre også. Vi sagde godnat til hinanden og gik mod vores tildelte gemakker
Nu vil jeg sige godnat til dig, dagbog. Jeg vil lægge mig til at sove og drømme sødt om Kaspressknödelsuppe, sure vandresokker og Mors foamroller
SØ 14-08-2022
Finale. Sidste dag i TransTyrol2022. Natten i Innsbruck er nu vel overstået. Trætte legemer og lækre madrasser er en god kombi. Kun natteuroen fra byens natteliv – og enkelte lettende eller landende fly – vækkede os (næsten) ind imellem. Kl. 0620 var alle klar i Hotel Zachs lobby. Afsked med Frederik, som bliver i Innsbruck resten af året. Hvis alt flasker sig, ses vi igen i efterårsferien 
. De 532 m til Hbf tilbagelagdes med coffee2go i den ene hånd og bagagen i den anden. Første strækning til München lagde kulisse til indtagelse af vores morgenkomplet bestående af flere slags brød, yoghurt, oste og pølse. Den ene ost blev dog kasseret, da den var under stærk dekomposition, og dampene derfra gjorde det uetisk at den indtage i det offentlige rum. Skiftet i München forløb problemløst.
Timerne i vogn 14 forløb for den udefra observerende praktisk taget begivenhedsløst, mens Ingolstadt (hjemsted for bilfabrikken Audi og fire bryggerier og i tilgift dertil den by, hvor en del af romanen Frankenstein udspiller sig), Nürnberg (hvor retsopgøret efter 2. verdenskrig og verdens største årlige legetøjsmesse, Spielwarenmesse, hhv. fandt og finder sted), Würzburg (hvor den imponerende fyrstbiskoppelige Würzburger Residenz i barok med slotshaver ligger – og som siden 1981 har været på UNESCOs liste over verdens kulturarv), Fulda (med det legendariske overnatningssted på flere bilture til og fra Italien), Kassel (med bakkerne), Göttingen (med Georg-August-Universität, grundlagt i 1734 af Georg II, kurfyrste af Hannover og konge af Storbritannien; såvel matematikeren Carl Friedrich Gauss som den danske astronom Ejnar Hertzsprung har været tilknyttet universitetet), Hannover (hvor Marit Otto fødtes og trådte sine børnesko), Celle (hvortil Caroline Mathilde – Christian 7.s dronning – blev forvist i 1772 og levede til sin død i 1775), Uelzen (som ligger ved udkanten af Lüneburger Heide – og hvis banegård i slutningen af 1990’erne blev ombygget af den østrigske arkitekt og kunstner Friedensreich Hundertwasser, som en del af verdensudstillingen Expo 2000 i Hannover) og Lüneburg (som i middelalderen var handelsby og udskibningshavn for salt, der blev udvundet i miner i nærheden (sidste mine lukkede i 1980) og fragtet til Lübeck; saltet var en væsentlig forudsætning for Hanseforbundets velstand) dukkede op for atter at forsvinde uden på trods at efterlade større indtryk.
I vogn 11 blev rejsetiden fordrevet med de for denne tur velkendte sysler. Højdepunktet var frokost, som på dem gode måde lignede morgenmaden lidt.
Ved halvfemtiden var Hamburg Hbf inden for rækkevidde, og kort inden ankomst, faldt dagens citat, da en ældre dame med lilla hår tiltalte Anna med ”junger Mann”, da hun ville passere i retning af der Speisewagen – og dette på trods af Annas – også efter eget udsagn – kønsnormative ydre. Pernille skaffede sandwich’er, mens vi andre fandt DSBtoget, som skulle fragte os til Fredericia. Trods massivt politiopbud på Hbf, kom vi rettidigt afsted. MEGET varm tur via Rendsburg og Flensburg til Padburg. “Det rødbedefarvede” blev kontrolleret, hvorefter DSB serverede kolde og varme drikke samt småkager. Uhmm.
I Fredericia skiftede vi planmæssigt til togbus, og de sidste knapt 100 km fik ben at gå på. Kl. 22 mødte vi Maria og Galaxy på Aarhus Hbf. Maria havde passet drivhus, brombær og Mille. Michelle dukkede op. Gensynsglæden var STOR. Og så blev vores allesammens Bertil bortført. Galaxy satte først Maria, Anton og Søren&Anne af ved/på deres respektive adresser – og satte derefter kursen mod B59C, hvor Mille ventede. Igen STOR gensynsglæde.
Hermed punktum for en dejlig Sommer i Tyrol. /poh
1. dag || 07-08-2022
Transfer
16 timer 15 minutter, 991 km
Transport fra Aarhus til Garmisch-Partenkirchen med tog (1. klasse).
15:39-20:02 Aarhus H – Hamburg
22:12-06:04 Hamburg – München
06:32-07:54 München – Garmisch-Partenkirchen
2. dag || 08-08-2022
Rundtur til Höllentalklamm
5 timer, 1090 m op, 180 m ned, peak 1750 moh, 12 km
Vi ankommer med tog til Garmisch-Partenkirchen kl. 07:54. Fra banegården er der 450 m til Hotel Garni Alpengruss, hvor vi spiser morgenmad og gør klar til dagen tur.
Vi starter med at tage bus #2 til Hammersbacher Fußweg. Derfra skal vi op i højderne mod Zugspitze: En rundtur til Höllentalklamm via kløftstier og derefter op over kløften ad alpine stier ind i landskaber med åbne, alpine græsgange og flotte udsigter til Kreuzeck (a.k.a. Wetterstein). Mulighed for at tage svævebanen tilbage til Garmisch-Parterkirchen.
Overnatning på Hotel Garni Alpengruss, Gehfeldstraße 10, 82467 Garmisch-Partenkirchen (4 dobbeltværelser).
3. dag || 09-08-2022
Fra Garmisch-Partenkirchen til Schachenhaus
4-5 timer, 1170 m op, 30 m ned, peak 1866 moh, 12 km
I dag går det opad, og dagen starter igen med at gå gennem en kløft ved foden af Kreuzeck (a.k.a. Wetterstein). Ad stejle stier vandrer vi op på Königsweg til det lille slot, Schachen, der mere minder om en prægtig villa i schweizisk chalet-stil. Det lille slot blev bygget af den sagnomspundne eventyrkonge Ludwig d. 2. af Bayern mellem 1869-1872 og ligger i 1866 moh. Udefra set er der ikke så meget eventyr over slottet, men indeni er slottet præget af pomp og pragt, og det gav den bayerske konge mulighed for at nyde de alpeudsigterne ved foden af Wetterstein, uden at gå på kompromis med hverken komfort eller glamour.
Overnatning i bjerghytte i Schachenhaus, Schachenweg 1, 82467 Garmisch-Partenkirchen (2 4-sengs værelser).
NB. Vi skal på denne dag fra morgenen medbringe, hvad vi skal bruge for natten i hytten (evt. lomme-/pandelygte, håndklæde) samt til den efterfølgende dags vandring, fordi vores bagage ikke bliver transporteret op til hytten i Schechenhaus (ikke tilgængelig i bil). Bagagen bliver transporteret til hotellet i Scharnitz, hvor vi overnatter den efterfølgende nat.
4. dag || 10-08-2022
Fra Schachenhaus over bjergpas 2350 moh. til Scharnitz
7-8 timer, 900 m op, 1800 m ned, peak 2350 moh, 20 km
I dag er turens længste vandredag, men også den smukkeste. Vi skal krydse grænsen fra Tyskland til Østrig via et bjergpas, der tager os op i 2350 meters højde. Fra toppen af det høje pas bliver vi belønnet med uspolerede panoramaudsigter til de høje bayerske Alper, og udsigten er hele turen op til passet værd.
Vejen går ad alpine klippestier og på den anden side af passet gennem en mindre åben dal. Sidste på dagen skal vi krydse endnu et bjergpas i 1500 meters højde, inden vi slutter dagen i alpebyen Scharnitz.
Overnatning på Gasthof Goldener Adler, Innsbruckerstraße 123, 6108 Scharnitz (4 dobbeltværelser).
5. dag || 11-08-2022
Fra Scharnitz til Halleranger Alm
2-5 timer, 550 m op, 0 m ned, peak 1750 moh, 5 km
Kl. 09:00 er der afhentning i taxa fra hotellet og kørsel til Karsten Alm (hvis vi har lyst, kan vi dog stå ud før og vandre noget af vejen på de langsomt stigende stier langs floden). Fra Karsten Alm er der en kort vandretur langs skoven op til Halleranger Alm, hvor vi skal tilbringe de næste to nætter.
Overnatning i Hütte Halleranger Alm, Halleranger 392, 6067 Absam (4 dobbeltværelse – bjerghytte).
6. dag || 12-08-2022
Vandretur til toppen af Karwendel
2-3 timer, 500 m op, 500 m ned, peak 2285 moh, 5 km
Vandretur til en af Karwendel bjergets toppe – der er flere muligheder som kan tilpasses dagsformen.
Overnatning i Hütte Halleranger Alm, Halleranger 392, 6067 Absam (4 dobbeltværelse – bjerghytte).
7. dag || 13-08-2022
Fra Halleranger over Karwendel Alm 2315 moh. til Innsbruck
6 timer, 1000 m op, 500 m ned, peak 2315 moh, 13 km
Her på turens sidste vandredag skal vi igen op i højderne. En højalpin sti fører os over flere mindre bjergkamme og -pas, og dagen byder på en lang række fantastiske bjergudsigter. Enkelte af dagens sektioner er hårde og kræver en vis udholdenhed. Vi krydser over på nordkæden og kommer til topstationen på bjerget Hafelekar. Herfra snor stien sig nedad til Innsbruck, som er dagens mål og det sidste stop på ruten (måske kan man tage en svævebane fra Hafelekar topstation ned til Innsbruck).
Overnatning Hotel Zach, Wilhelm-Greil-Straße 11, 6020 Innsbruck (4 x dobbeltværelse).
8. dag || 14-08-2022
Transfer
14 timer 43 minutter, 1025 km
Fra hotellet er der 650 m til Innsbruck Hbf.
Transport fra Innsbruck til Fredericia med tog (1. klasse) + togbus fra Fredericia til Aarhus.
07:17-09:02 Innsbruck – München
09:18-16:29 München-Hamburg
16:52-20:14 Hamburg-Fredericia
20:30-22:00 Fredericia-Aarhus (togbus!)